Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Radikale Venstre Køge

50 m til Herfølge

Et nyt 50 m svømmebassin bør etableres i Herfølge og erstatte den gamle svømmehal, som synger på sidste vers. Placeringen i Herfølge er den bedste for Køge. Oplandet er stort og ligesom potentialet for udviklingen af Herfølge er det.

I forbindelse med budgetaftalen i efteråret 2014 blev der nedsat en arbejdsgruppe, som skulle komme med et bud på, hvor der kan etableres et 50 m bassin. Arbejdsgruppen har imidlertid været særdeles forudindtaget. I kommissoriet skrev arbejdsgruppen, at undersøgelsen kun skulle omfatte et 50 m bassin i Ølby.

Placeringen i Ølby vil endnu en gang trække Køge Kommune skævt, når det kommer til kommunale tilbud. Det er muligt, at der vil kun opnås en form for synergi med det nuværende Køge Svømmeland, men for mange af de potentielle gæster, så er placeringen rimelig tåbelig.

Det er muligt, at den gamle Herfølge svømmehal kan levetidsforlænges nogle år, men allerede i dag er udgifterne til svømmehallen ekstremt store. Energiforbruget svarer til mindst 20 parcelhuse. Opfordringen herfra er at trække stikket og sørge for, at der kommer nu ny svømmehal til Herfølge.