Det måtte jo ske | Køge Radikale Venstre

Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Radikale Venstre Køge

Det måtte jo ske

I foråret blev borgerne præsenteret for en avisartikel, hvor ETK informerede om, at der mangler 110 mio. kr. på det kommunale drift- og vedligeholdelsesbudget for kommunens bygninger. Allerede den 14. juli kommer der en ny udmelding fra kommunen, at der nu mangler 138 mio. kr. på området.


Umiddelbart kan man tænke, at det var en voldsom stigning på 4 måneder, men det er netop det der sker, når man ikke afsætter penge nok til vedligeholdelse af de kommunale bygninger, følgeskaderne eskalerer og regningen vokser. Nu har vi set det første store eksempel på, hvad der sker, når man ikke vedligeholder sine bygninger. Skimmel på Vemmedrupskolen.


Regningen for skimmelrenovering på Vemmedrupskolen løber op i mange millioner. Mens nogle partier er ude og foreslå at rive bygningerne ned og bygge nyt, mener vi i de Radikale, at man bør tænke på hele kommunen i sådan en situation. Anlægsbudgettet og anlægsloftet er presset i disse år, og bygning af en ny skole vil under alle omstændigheder blive 3-4 gange dyrere end at renovere skolen.

Hvis man bruger alle anlægskronerne til at bygge en ny skole i Vemmedrup bliver der jo slet ikke råd til at vedligeholde de andre kommunale bygninger i resten af kommunen, så vil der bare dukke flere og flere uheldige sager op.

Vi må være fornuftige og tænke på den samlede økonomi og den samlede kommune. Er det eksempelvis nødvendigt at bygge Køge Idræts park, når vi har så massive problemer for vedligeholdelsen af vores bygningsmasse?

Skoleafdelingen må på banen med forskellige løsningsmodeller, det kan ikke passe, at den eneste løsning er at bygge nyt og dermed spærre for alle andre anlægsprojekter i en årrække fremover.