Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Radikale Venstre Køge

Dyre besparelser

I forbindelse med forberedelsen af kommunens budget for 2020, hvor kommunen skulle finde 60 millioner kroner i besparelser, har direktionen i Køge kommune været afsted på et hotelophold på det temmelig lækre Bella Sky-hotel i København for at kickstarte processen for budgetlægningen. 


 


Ifølge Dagbladet beløb udgifterne til hotelopholdet sig til mere end 16000 kroner. Set i lyset af besøgets formål – at spare penge på kommunens budget – er det i følge Radikale Venstre i Køge et meget uheldigt signal at sende til kommunens borgere. De samme borgere, der betaler til direktionens gilde via skatten, og som må se andre væsentlige kerneområder blive ramt af besparelser.




Det var også budskabet i Radikale Venstre i Køges høringssvar til det kommunale budget – og det giver stadig rigtigt god mening: I høringssvaret argumenterer vi for, at Køge Kommune i langt højere grad ser på besparelser og effektiviseringer i driften af kommunens administrationen, som vi også foreslog under kommunalvalgkampen i 2017 end på kommunal kernevelfærd.



Radikale Venstre i Køge vil endnu en gang opfordre kommunens byrådspolitikere, ansatte i forvaltningerne og direktionen, at man fremadrettet ikke bruger skatteborgernes penge på den type af kommunal fråds. Workshops, kick-off-møder og den slags er glimrende initiativer, der kan være med til at skabe nye og kreative løsninger. Men det turde være indlysende, at man bør bestræbe sig på at holde sådannne arrangementer inden for kommunens grænser. Radikale Venstre står naturligvis til rådighed med forslag til, hvor sådanne møder kan afholdes. Vi har gode 

lokaler til formålet rundt i kommunen – både kommunale og private.