Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Radikale Venstre Køge

Radikale ønsker styrketræning i arbejdstiden

Radikale i Køge ønsker at sikre medarbejdernes trivsel og overskud bedst muligt på Køge Kommunes arbejdspladser.

Nylige forsøg i København og forskning ved Syddansk Universitet viser samstemmende at obligatorisk styrketræning giver sosu medarbejderne overskud i hverdagen til bedre at kunne løse deres opgaver og forebygge stress og nedslidning. Derved får medarbejderne en forbedret trivsel, og arbejdsgiverne sparer sygedagpenge og tidlig pensionering. Altså en win – win situation.

Emnet er imidlertid følsomt for mange mennesker, både ledere og medarbejdere. Der er ingen tvivl om arbejdsgivernes ansvar for at sikre et godt arbejdsmiljø med gode arbejdspladser, gode værktøjer, passende instruktion og tilsyn. Men hvad når medarbejdernes krop er det væsentligste værktøj? Hvem har så ansvaret for vedligeholdelsen? Arbejdsgiveren? Lønmodtageren?

Der findes allerede fortilfælde, som kan give et fingerpeg. Ansatte ved politi, brandvæsen og i forsvaret har alle en forpligtelse til at holde sig i den nødvendige form til at kunne varetage deres arbejde. Det er en del af arbejdet. Derfor mener vi også, at andre erhverv kan inddrages på måder, der er afpasset belastningerne i jobbene.

For at få dette gennemført på en for alle parter givende måde er det nødvendigt at ledelsen gør dette til et strategisk fokusområde i organisationen og at medarbejderne får medejerskab til det.

Derfor opfordrer vi til at både den politiske og den faglige ledelse i Køge Kommune gør medarbejdernes fysiske og psykiske trivsel til fokusområder i udviklingen af organisationerne.

Som en del af dette skal medarbejderne inddrages i processerne med udvikling og gennemførelse af de opstillede målsætninger.